Sommerindlæg 2011

Så har min kære fader lige været på besøg, eller rettere sagt var han på besøg for ca. 1½ mdr. tid siden, men jeg føler det som om han lige har været heroppe. 🙂

Det var rigtig hyggeligt at vise ham byen igen, den by hvor jeg dag ud og dag ind lever mit liv og trives så godt. Det var rart at vise ham min nye lejlighed som er noget større end min gamle, og så havde han halvdelen af mit nye lille hjørnebord med. Det var godt nok noget mindre end forventet, selvom jeg godt viste hvilke mål det havde. Og forinden havde min kære mor syet nogle gardiner til mig, de passede på en prik til lejligheden og Gunilla og far fik da også hurtig hængt dem op.

Vi har ikke rigtig været uden for Nuuk i såååå lang tid, faktisk ikke en eneste gang i år. Snøft… den tid må komme når jeg engang får taget mig sammen til at investere i en båd. Mulighederne er bare så mange når/hvis man har en båd. Benzinen er stadig noget billigere end i DK, blyfri 95 koster ca. 5,50 kr. pr. liter, så det er ikke der at skoen kommer til at trykke.

Til gengæld skal vi ferie til Thailand (Bangkok + Hua Hin) om ikke så mange dage. Det glæder vi os begge rigtig meget til, der skal slappes totalt af, sammenlignet med vores vandreferie sidste år i Sydgrønland.

Arbejdsmæssigt er vi stadig i fuld gang med at få færdigimplementeret/opsat vores nye ERP-system (Microsoft Dynamics AX 2009).
Det er stadig meningen at vi skal gå i luften d. 1. oktober, men inden den dato føles det som om at der er tusindvis af ting der stadig mangler at blive opsat, justeret, testet og godkendt. Og selvom man til tider godt kan føle at det går baglæns med projektet, så kan man alligevel skimte lidt positiv fremdrift andre steder.

Nu hvor vi allerede er kommet til august, varer det nok ikke længe før vinteren nærme sig. Og dette inden at vi overhovedet har haft en rigtig sommer. Jeg tror næsten at vi har haft det samme ustabile vejr som jer i DK. Der har været en overvægt af dage med enten skyer, regn eller dis. Så må vi bare håbe at vi til gengæld får en god vinter med masser af sne.

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110629_Hval_Godthaabsfjorden.flv”    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110629_Hval_Godthaabsfjorden.jpg”  /]

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110731_Solopgang_i_Nuuk.flv”    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110731_Solopgang_i_Nuuk.jpg”  /]

Islandsturen + lidt af hvert

Hermed et kort indlæg, mest for at vise et par enkelte billeder fra vores hjemrejse over Island.
Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg på et eller andet tidspunkt skal forbi Island i forbindelse med at at jeg rejser frem og tilbage mellem Grønland og Danmark. Så på hjemturen fra en ERP-workshop, som blev afholdt i Aalborg, havde min kollega (Bolette) og jeg så valgt at flyve hjem via Island.

Da det kun var en mellemlanding, havde vi ikke så lang tid til at nå på opdagelse på vulkanøen. Vi landede i Keflavik omkring middagstid og skulle videre med fly fra Rekjavik til Nuuk samme dag omkring 19-tiden.
Vi startede ud med en lille times bustur fra Keflavik til Rekjavik, fik opmagasineret vores bagage i den lille lufthavn og tog derefter en taxi ind til byen for at finde lidt frokost.
Reykjavik er en noget større by end jeg havde forventet. Dele af den er idyllisk med gamle huse, smalle gader osv., mens andre dele er mere Gellerup-agtigt. Jeg skal bestemt besøge øen igen, og til den tid skal opholdet forlænges til et par dage. 🙂

De øvrige billeder viser bare lidt status på vejrsituationen, plejebarnet Charlie og et par billeder fra vores firma-skidag, som for øvrigt var en super dejligt og afslappende dag.

Lige pt. er det mandag så vi har stadig påskeferie, som vi alle nyder rigtig meget. I torsdags var vi ude at stå på ski sammen med Gunillas veninde Inaluk og hendes barn Navarana på 4 år. Det var kun anden gang Charlie prøvede at stå på ski med alt udstyret på. Og desværre har han ikke helt flair for det…. endnu! Det går fint med at køre op ad liften når man har ham stående mellem sine ben. Men når man så endelig skal til at stå på ski nedad bakken, ligner han mest af alt en pose kartofler. total slap i hele kroppen, kan ikke finde balancen osv. Men det kommer jo nok til at blive bedre, han er jo trods alt jo kun 2½ år.

En af de ting jeg på det sidste har gået og funderet lidt over, er hvor relevant og omkostningstungt det må være at have et eller flere inspektionsskibe sejlende rundt heroppe. Fra Gunillas lejlighed ser man dem jævnligt sejle rundt i selve fjorden. Så sejler de lidt frem og lidt tilbage, lidt i rundkreds, ligger stille to og to osv. osv. Alt sammen må koste det danske samfund en god portion skattekroner.

I disse dage er der utrolig meget is i fjorden, faktisk er der mere end på det videoklip længere nede på siden som jeg optog d. 20. marts.

Og så var der forleden dag en havørn som kom flyvende langs med kysten. Det er ikke første gang at vi har set en fra lejligheden, men de andre gange var de allerede fløjet forbi inden man kunne nå at gøre noget som helst. Så denne gang løb jeg hurtigt hen for at hente mit kamera og 5 klik senere var mine bedste ørnebilleder i hus. 🙂

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110320_Godthaabsfjorden.flv””    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110320_Godthaabsfjorden.jpg”  /]

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110404_Indflyvning_Nuuk.flv””    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110404_Indflyvning_Nuuk.jpg”  /]